Racens Oprindelse:
Ragdolls blev udviklet i midten af 1960’erne i USA. De har været anderkendt i USA siden 1970’erne af de fleste organisastioner. Den er også anderkendt af FIFe, og et dansk opdrædt indledtes i slutningen af 1990’erne. Racen stammer fra 3 killinger, som blev født af den hvide perser Josephine. En af killingerne, Daddy War Bucks, blev parret med en hellig birma og blev racens stamfar. Det påståede “slatne” særpræg, siges at stamme fra en trafikulykke, som den første ragdolls mor, den hvide perser var udsat for, og som hun overførte til sine killinger.
Dette er naturligvis genetisk umuligt. Ingen mutation – hvis det nu er det – kan overføres på sådan en måde. Men de omstændigheder er efter sigende årsag til andre karakteristiska hos en ragdoll – for eksempel deres ufølsomhed eller store tolerance overfor smerte, deres manglende evne til at sanse fare, deres mindre selvopholdelsesdrift og et usædvanligt blidt væsen.
Temperament
Ragdolls er som sagt utrolig blide, og i deres natur ligger en stor uvilje mod at slås, eller protestere. De vil hellere søge ly. Deres blidhed gør dem god sammen med børn, da de er så umådeligt tålmodige. Men man må selvfølgelig holde øje med, at børnene ikke er for hårde ved dem.
Ragdolls bliver tit meget glade for deres ejere, og vil utrolig gerne være, hvor du er. Ligeså snart du sætter dig ned, kan de godt regne med, det ikke varer længe, før der står en ragdoll, der gerne vil op og kæles.
Ragdolls har en meget stille og behagelig stemme, som de bruger flittigt. Pga. dens fredsommelige gemyt, er den bedst egnet til et indedørsliv. Den forstår simpelthen ikke den barske natur, og ender desværre mange gange med, at blive slået ihjel af andre katte, eller kørt over. Hvis man alligevel gerne vil ha, de skal ha mulighed for at komme ud, er en god idé en løbegård.
Karakteristika
Trods sit velfortjente ry for blidhed er det en stor og imponerende kat, kraftigt bygget og med middel knoglebygning. Hankatten kan veje op til 7 kg, og hunkattene op til 6 kg, (Kastrater vejer mere end fertile katte) og en typisk hankat kan være op til 45 cm høj og 90 cm lang fra snude til halespids.
Generelt ligner ragdoll en hellig birma, og der er da også som nævnt birmablod i dens fortid. Den er bred over skuldre og bagparti og har et bredt bryst.
Benene er middelange og kraftige med store, runde og faste poter med tufser mellem tæerne. Halen er lang og busket, middel af tykkelse ved roden og let tilspidset. Hovedet er stort med veludviklede kinder og en rund snude, halsen er kort og tyk. Ører skal være af middelstørrelse, brede ved roden, afrundede spidser, fremadrettede og med gode tufser. Øjnene er store og ovale med god indbyrdes afstand, og skal altid være blå.
Pelsen er af middel længde, tæt og silkeagtig med en udpræget “hagesmæk” (krave) og har lange hår på bryst og mave. Ragdolls er meget langsomme i deres udvikling. De får ikke deres fulde farve og størrelse, før de er ca. 3 år
RAGDOLL FARVE OG MØNSTER
I ØJEBLIKKET ER RAGDOLLEN GODKENDT I 3 MØNSTRE OG 4 FARVER.
Colorpoint :
Masket som siameseren – ansigt, ører, hale og ben mørkere end resten af kroppen.
Mitted :
Ligesom colourpointen, men hagen, forpoterne og bagbenene skal være hvide og der skal være en mere eller mindre bred hvid linje fra hagen over maven til haleroden, desuden har mange af dem en hvid blis i panden.
Bi-colouren :
Ligesom mitted, men der skal være et omvendt hvidt V i ansigtet, hele undersiden skal være hvid og alle fire ben skal helst være helt hvide.
Foruden brun, blå, chokolade og lilla findes Ragdollen i rød, creme, tortie, torbie og lynx (stribet).
